The Bridal Morning
Din bryllupsmorgen er en del af dagen.
Det vigtigste for mig denne morgen er at skabe et udtryk,
der føles som dig og dit – og som indrammer det brudelook, du drømmer om.
Denne bryllupsmorgen er din og reserveret til dig. Jeg kommer til dig, og sammen lader vi dit look tage form. Jeg bruger mit håndværk, min erfaring og min kreativitet, men der er også plads til at mærke efter og justere undervejs.
Der skal være plads til selve morgenen. Til forventningen. Samtalerne. Grinene. Måske tårerne. Og til bare at være i det, mens du langsomt bliver klar.
Inden brylluppet har vi en personlig samtale. Her lærer jeg dig, dine drømme og din dag bedre at kende. Vi taler alle de detaljer, der skal mødes i det samlede udtryk. Når hår og makeup er færdigt, bliver jeg, mens kjolen kommer på, smykkerne finder deres plads, og alle de valg, du har truffet gennem måneder, pludselig mødes.
Det er dét øjeblik, jeg arbejder hen imod.At du ser dig selv i spejlet og mærker, hvordan det hele samler sig.Dig, dit udtryk og alt det, du har valgt til din store dag.
Jeg laver de sidste touch-ups, og når du er klar til at træde ind i resten af din dag, er mit arbejde færdigt.


The Bridal Morning inkluderer
-
Hair & Makeup på bryllupsdagen
-
Airbrush makeup – for et let og langtidsholdbart resultat, tilpasset dig og dit look
-
En personlig samtale inden brylluppet
-
Et individuelt look skabt med udgangspunkt i dig, din stil og dine ønsker
-
Bryllupsmorgenen reserveret til dig, ca 3-4 timer
-
Vipper tilpasset dit look, hvis ønsket
-
Forberedelse af huden og små forkælende elementer efter behov
-
Rådgivning om hår, makeup, slør, hårsmykker og den samlede styling
-
Hjælp til planlægning af tidslinjen for bryllupsmorgenen
-
De sidste touch-ups, når kjolen er kommet på
-
Et lille touch-up kit til resten af dagen
-
Transport op til 35 km inkluderet
Til dem, du deler dagen med
Hvis din mor, søster, veninde eller en anden, du deler morgenen med, også ønsker at blive gjort klar, kan det tilføjes din Bridal Morning.
Hair eller Makeup · 1.000 kr.
Hair & Makeup · 1.900 kr.
Hair & Makeup · 2 personer · 3.500 kr.
Behandlingerne foregår samme sted og i forlængelse af din booking, og vi tilpasser tidsplanen, så der fortsat er god tid til dig og din bryllupsmorgen.






